Totalsikring byder velkommen til ny salgschef

Totalsikring byder velkommen til ny salgschef

22. jun. 2022
AktueltTotalsikring byder velkommen til ny salgschef

Totalsikring udvider teamet med en ny salgschef, som fremover vil være hovedansvarlig for strukturering og udvikling af salget inden for brand-, sikring- og overvågningsløsninger. 

Den nye salgschef, Peter Hindkjær Rasmussen, tiltrådte i den nye stilling i medio maj og skal fremover bidrage med et øget fokus på salg af virksomhedens el-tekniske sikkerhedsløsninger.

“Peter skal spille hovedrollen i etableringen af en ny salgsafdeling, hvor vi i Totalsikring fremover vil fokusere på langsigtede og større samarbejder. Vi ønsker at gribe tingene anderledes an, og med Peters kompetencer og erfaringer som støttepæl skal vi sikre, at vi i fremtiden tiltrækker de helt rigtige kunder,” siger Søren Jochimsen, Direktør og indehaver af Totalsikring og El-Team Vest.

Øget fokus på salg og større samarbejder

Flere år med vækst og medvind i virksomheden gør, at Totalsikring tør satse på større samarbejder og koncernaftaler. Og ansættelsen af den nye salgschef skal være med til at bidrage til det øgede fokus i fremtiden: 

“Jeg forventer, at jeg kan bidrage med nye idéer til Totalsikring, hvor jeg særligt ser frem til at arbejde med udvikling af salgsstrukturen, der skal bygges op fra bunden. Det, at jeg kan få lov til at præge udviklingen fra start, ser jeg som en stor fordel, og jeg er spændt på at komme i gang og lære organisationen og mine kolleger at kende,” udtaler Peter Hindkjær Rasmussen. 

Der skal være vilje til udvikling

Peter har mere end 10 års erfaring inden for sikring og pladsovervågning i byggebranchen. Han er 37 år, og privat er han bosat i Herning sammen med sin kæreste og datter på 3 år.

“Det er vigtigt for mig, at der er en god stemning og energi på arbejdspladsen, og jeg kan allerede nu mærke, at der er stor vilje til udvikling og opbakning fra både ledelsen og kolleger,” lyder det fra Peter.

Tilbage til oversigten