


VIA University College i Horsens
I forbindelse med opførelsen af VIA University College’s nye campus i Horsens i 2021–2022 havde Totalsikring ansvaret for alle sikrings- og brandsystemer.
Byggeriet er kendetegnet ved et moderne arkitektonisk udtryk med store, åbne atrier og masser af dagslys. Bag designet står C.F. Møller Arkitekter, som har skabt et imponerende og inspirerende læringsmiljø, hvor hovedattraktionen er det store trekantede atrium.
Projektet stillede således høje krav til både sikkerhed, funktionalitet og integration og Totalsikring leverede en samlet løsning, der i dag giver studerende og ansatte et trygt og sikkert læringsmiljø.
Totalsikrings ansvar i byggeriet
Som specialister inden for brandsikring og avancerede sikringsløsninger har Totalsikring haft en nøglerolle i projektet. Vi stod for projektering, installation og idriftsættelse af en bred vifte af systemer, der tilsammen udgør fundamentet for campus’ sikkerhed:
-
Brandsikring (ABA) og varslingsanlæg (AVA) til hurtig detektion og sikker evakuering
-
Brandventilation (ABV-T) og røgudluftning (RU), der sikrer optimal brandteknisk beskyttelse
-
Adgangskontrol (ADK) og AIA-sikring for at beskytte bygningen mod uautoriseret adgang
-
TV-overvågning (TVO) og porttelefon for fuldt overblik og nem kommunikation
-
DAS-anlæg for stabil og sikker dækning af mobilnetværk inde i bygningen
Et funktionelt og sikkert learning landscape
Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med El-Team Vest, som har stået for el-entreprisen. Sammen har vi sikret, at de tekniske installationer fungerer optimalt og integreret – til gavn for både brugere og driftspersonale.
Det nye campus er designet som et "learning landscape" med åbne atrier, fleksible områder og plads til både fællesskab og fordybelse. Totalsikrings løsninger sikrer, at de arkitektoniske visioner kan udfolde sig uden at gå på kompromis med sikkerheden.