ABDL anlæg
Hvis der opstår brand i jeres bygninger er det afgørende, at skaderne bliver begrænset så meget som muligt. Det kræver et velfungerende ABDL-anlæg (Automatisk Branddørslukning).
Et ABDL-anlæg skal opfylde en række lovmæssige krav, men kravene varierer alt efter bygningens størrelse og funktion. Totalsikring leverer det rigtige system, uanset om det gælder en produktionshal eller et plejecenter. Formålet er altid det samme: At lukke ilden inde og at sikre flugtvejene mod røg og flammer.
Hos Totalsikring får I både den rigtige rådgivning og mange års ekspertise – og vi er naturligvis godkendt som installatører. Samtidig sørger vi for løbende at teste og servicere jeres ABDL-anlæg præcist efter bygningsreglementets krav, så I kan koncentrere jer om hverdagen.